The elder scrolls Morrowind

Hvis du kender Daggelfall, som er et af de ældre af serien, vil du synes meget om Morrowind.
Du er en fange som ligger til med et skib, for dernæst at blive sat fri.
Morrowind er skabt af Bethesda og er et ¨meget, eventyrligt Rpg.

TheelderscrollsMorrowind
 
Man tages altid med i et grundforløb hvor man dernæst kan følge, den lineære vej som er fastsat, som fks. at arbejde for de retskafne, altså loven. Men du kan også glemme alt det og selv finde nogen af broderskaberne som inkluderer tyve, magiker og selvfølgelig krigere.
I dette kapitel af Elder scrolls arbejder man for loven som førnævnt og det involverer krigerens broderskab.
Det vil bringe dig ud i spændende huler med tyvepak, skeletter og hvad ved jeg.
Det lidt tidligt allerede at slås, men i det forrige Daggelfall gjorder man jo ligeledes.
 
Det jeg elsker ved genren er at, du får så meget ”frihed” om man vil.
Selvfølgelig burde man følge den historie som er en fastlagt, men med over 1000 små missioner får man jo næppe tid til ¨det.
The Elder scrolls Oblivion og Skyrim er også udgivet, men man er gået mere og mere væk fra hovedplottet.
Før i tiden var Elder Scrolls om og bygge en klasse, dvs. tyv, kriger eller munk osv. men det hele gik med Oblivion hen og blev lidt for arkade agtigt skønt det første Elder Scrolls der nogensinde blev lavet hed Arcade!
Men Morrowind havde meget af det som et rigtig Rpg behøvede.
Det som gør Rpg så sjovt, er alle de ting du kan samle op, som guld, tøj, genstande osv.
Rpg er også om at udvikle din klasse så han bliver hurtigere, stærkere eller klogere, men valget er dit.
Som sagt er der 1000 af side missioner og det er hele pointen med et godt rpg spil. Man skal have lov og rude godt rundt i sandkassen så man kan bygge sin mand/ kvinde godt op, til og slås videre
 
Du får god musik, samt tema sang af Jeremy Soul. Grafikken er i stærk 3d, så godt den kunne leveres. I  totusindeogtre.
 
Med det sagt er Morrowind virkelig mit yndlings Elder Scrolls. Det er så originalt i alle henseende og virkelig fyldt ad udvikler anthusiasme så det siger spar 2.
Man keder sig bare aldrig. Det føles virkelig som et Rpg uden at føres i arcade genrens ærme.

Karakter: 10/10

Metal Gear 2

Det er et gammelt spil, og der er sikkert ingen som husker det, men for mig! var det en verden der åbnede sig.
Du tages væk fra Alaskas sletter som var krigszonen i etteren og direkte ud på det åbne hav.
Et dobbelt så stort spil i forhold til etteren, som nok skal kunne underholde

Snake er og bliver verdens sejeste helt. Bandanaen sidder og ærtebøssen er rettet.
Du starter på et hangar skib, og ja, du, skal opdage hvilke hemmeligheder, som der gemmer sig.
Uden at røbe for meget, får Snake, alias David Hayter, nok og se til med at udspionere dette skib, men det skal vise sig, at der også er mange andre bolde som der spiller ind.
Spillet begynder med at Snake går på Empire state broen sent om aftenen med en regnfrakke over sig, som gemmer hans ansigt, men selvfølgelig ved man at det er ham. Pludselig springer han hele vejen ned og lander på skibet og tænder sin codek (walkie talkie).
Det fungere stadigvæk og bruge codeken, det er smadder sjovt.

metalgear2

Jeg er først og fremmest vild med at Snake har fået skæg, men hovedsageligt er codeken (hans ur med walkie talkie) meget mere realistisk.
Man kan pludselig se ansigtet bevæge sig hundrede procent realistisk på codeken.
Det er naturligvis ikke alt at grafikken fungere, men grafikken spiller en enorm rolle for det var et af de første playstation to spil dengang. Derfor forventede vi dengang at blive banket helt tilbage i sædet og det blev vi.
Jeg elsker hvordan man sniger sig rundt på et hangar skib og skal undgå blive opdaget, selv om Hideo Kojima ønskede store slås kampe
ombord, skønt han rettede det heldigvis ind så espionagen vedligeholdes. Det var banebrydende grafik for ti år siden, og slet ikke til at fatte hvordan regnen kunne falde så fabelagtig.
Med bølger der slår ind på dækket samtidig med at man sniger sig udenom de belyste områder.
I forhold til i dag er grafikken jo forældet, men i 2002 var det ualmindeligt godt at iagttage, næsten uægte.  Metal Gear 2 skal helt sikkert spilles også selvom vi kan lidt mere nutid dags.

Gamle kendinge er med igen som Ocelot. Men i forhold til Metal Gear tre, er toeren pudsigt nok helt og utroligt perfekt.
Treeren er faktisk lidt sjusket. Man kan for meget og Snakes bevægelser virker hakkende.
Derfor spil toeren og nyd det mest flydende gennemarbejdede spil produkt i verden.
Det formår jo og leve op til etteren.

9,7 score

Anmeldt af: ?  - Kontakt os venligst for få dit navn på.

Final Fantasy 7

Uanset om du er ny til genren eller kending, så har Final fantasy en masse at byde dig.
Et spil på tre skiver. Ganske enkelt episk som alle skulle tage og prøve.

Vi starter i byen Midgaard, en dramatisk og kaotisk storby.
Mako reaktorer: Stedet som spillet starter og der er Midgårds bankende hjerte, men som separere de rige og fattige. Der er to gulve. Et med hver af dem. Og for at redde de fattige hjælper man en lille gruppe der vil ødelægge en af de reaktorer, som altså suger livet ud af jorden, lidt ligesom olie.

Spillets hovedpersoner
Cloud (som han hedder uden din involvering) en stædig ung fyr på treogtyve år.
Han er parat til et eventyr og behøver din hjælp til at bevæge sig rundt, slås og involvere sig i alt verden der må ske.
Barret (chefen) en mand som er uadvent og meget entusiastisk.
Sammen skal de stoppe mændene i bag den frygtelige virkelighed Shinra i Finale Fantasy.
Eventyret separerer i den forstand, at du laver en masse forskelligt. Du slås som fungerer fint, men Rpg og eventyr mæssigt.

Verdenskort
Det er også et af spillets bankende hjerter. Man forlader Midgård (som alene tager fem timer og gennemføre), hvoraf åbner sig en helt ny verden, nemlig marken. En kæmpe grøn plet der omringer byen man startede i og man skal krydse for at finde byen Nibelheim, eller noget i den stil. Det er uovertruffen med kampe man aldrig ser komme, men man har et kort i hjørnet af skærmen. Javist kunne man også rejse på kort i de første, men aldrig som i 1997 i 3D.

Grafik og lyd og konklusion

Hvis ikke man har spillet Ff 7 før er grafikken nok rædsom, i forhold til nutids Rpg,er.
Musikken er også spillets pumpende hjerte som Nobuo Uematsu yderst intelligent har konstrueret.

Final Fantasy har forbedret sig for hver titel, skønt alle udgivelser efter nr. ti ”ikke” er af samme udvikler som alle de andre, men stadigvæk har sine komponenter.
Vi havde mange lignende kendinger som denne efter Udvikleren af serien solgte til Enix, men de har ikke formåen at lokke som denne
Som sagt er grafikken utåleligt hvis man er ny til genren, men jeg lover du ikke bliver skuffet, hvis du hænger i.

Prøv det! Prøv det.

Anmeldt af: Marc Foder