Fra radioaktive skorpioner til casino jackpot: Fallout: New Vegas

Der findes to slags gamere: Dem, der har prøvet Fallout: New Vegas – og så alle dem, der har det til gode.

Hvis du kender til Bethesda’s Fallout-univers, så ved du, at fremtiden er en nuklear ødemark fyldt med mutanter, kæmpeskorpioner, hordende raiders samt et utal af våben til din disposition. Og i så fald bidrager Fallout: New Vegas ikke til meget nyt under solen.  

Hvis du ikke kender Fallout-serien, så har du virkelig en oplevelse til gode.

I Fallout: New Vegas spiller du karakteren the Courier, en navnløs kurer hyret til at bringe en hemmelig pakke på tværs af Mojave-ørkenen til New Vegas – post-atombombens svar på casino byen, Las Vegas. Men med kurérlivet følger stor risici, og netop som du kan skimte New Vegas’ farverige neonlys, befinder du dig begravet i ørkenen med et skudhul i hovedet og pakken taget fra dig. Heldigvis overlever du, og her fra går det vilde jagt på hævn, svar og uanede mængder fantastisk spilletid.

Fallout: New Vegas kan umiddelbart lyde som et rent shoot-’em-up, men ud over en spændende hovedhistorie, så er spillets åbne verden et utal af nervepirrende sidemissioner, der konstant driver dig ud i det ene fede hjørne af den uudforskede Mojave-ørken efter det andet.

Og der er noget til alle typer spillere. De skydegale kan gå til kamp mod alt fra ildmyrer til radioaktive skorpioner, genmanipulerede hyæner og spøgelsesmennesker. De sociale finder følgesvende blandt lejemordere, hunde og mutanter. Og gamblerne kan bruge time efter time på New Vegas’ casinoer, hvor de kan spille roulette og blackjack, omgivet af 50er musik, drinks, og store gevinster.

Men i ægte RPG-stil er Fallout: New Vegas’ sande værdi friheden til at skræddersy din karakter, og der går ikke en mission uden, at du skal tage stilling til, hvilket slags menneske du vil være. Det er ingen hemmelighed, at godhed ofte betaler sig, og at ondskab har sine konsekvenser, men som i virkeligheden kommer dilemmaer ikke altid i sort og hvidt. Og til tider kan the dark side virke utroligt tillokkende.

Har du prøvet Fallout 3, så virker Fallout: New Vegas nok mest af alt som en gigantisk add-on til et allerede gigantisk spil, og jeg vil trække en enkelt karakter fra nedenstående. Men er du ny i ødemarken, og ligesom jeg elsker en god historie, dystopisk Las Vegas stemning krydret med klassiske casino spil, masser af frihed og en hjemmebygget laserriffel med sigtekorn til at plaffe mutanter med, så bliver det ikke meget sjovere end Fallout: New Vegas. Og med en gennemsnitlig spilletid på over 100 timer, så er der ingen tid at spilde.

Karakter: 9/10
Udvikler: Obsidian Entertainment
Udgiver: Bethesda Softworks / Namco Bandai Games
Anmeldt til: PC
Venligst udlånt af: Wendros
Anmeldt af: Anders Madsen

Mafia 2 – godkendt af Don Corleone

mafia-2-anmeldelse

I Mafia 2 spiller du Vito Scaletta, en italiensk dreng, der med sin familie er flyttet til USA for at prøve at opnå ”The American Dream”. Spillet er lidt langsomt, men med en god personudvikling og godt med mafioso-vold er denne anmeldelse skam positiv nok.

Nogle år senere bliver Vito taget af politiet for indbrud sammen med sin bedste ven Joe Barbaro, men da politiet ser, at han er siciliansk immigrant, giver de ham muligheden for at vælge mellem at komme i fængsel eller komme i hæren. Vito vælger hæren. Han bliver sendt til Sicilien i et forsøg på at gøre det liberalt.

Vito bliver dog hjemsendt fra hæren, fordi,han bliver ramt under et skudopgør i Italien. Da han ankommer til Empire Bay, den fiktive by hvor Vito bor, med planer om at skulle tilbage i hæren, møder han sin gamle bedste ven Joe Barbaro, der hiver i nogle tråde og får skaffet falske hjemsendelsespapirer til Vito, så han for lov til at blive i Empire Bay.  Vito bliver hurtigt introduceret til Joes venner og begynder at arbejde sig vej op igennem mafia-hierarkiet!

Mafia 2 byder på en fantastisk rejse tilbage i tiden til midt 90′erne, da der er både musik, tøj, biler og selv våben fra denne æra. Spillet minder meget om GTA-serien, nu bare med mere stil, jakkesæt og blanke sko. Det er skam standarduniformen for enhver mafioso.

Mafia 2 har et lidt sløvt optræk, da man bruger de første mange timer foran skærmen på at skaffe en masse penge og så miste dem på den ene eller den anden måde. Men efter en tur i spjældet, hvor Vito bliver introduceret til en af de store mafiabosser , tager spillet virkelig fart, og der går ikke lang tid, før du brænder huse ned med molotovs, jager folk med tommy-guns og bræker knogler med et baseballbat.

Spillet har masser af timers udfordrende gameplay og er klart pengene værd. Køb det, hvis du kan lide GTA og/eller andre spil af samme art.

Anmeldt af Adam Swary Tellman

Platform: Pc
Distributør: Activision
Karakter: 7/10

Sniper Elite 3

Hvis det danske 'sommervejr' er kedeligt, kan du vælge, at være ude i solen i Afrika, i spillet Sniper Elite 3.











Du spiller som en sniper, som skal infiltrere og sabotere de tyske lejre i Nord Afrika. Med infiltrere, mener jeg selvfølgelig blandt andet at myrde de øverst kommanderende, og ødelægge tyskernes maskiner og den slags. Selvom at det lyder meget simpelt og sjovt, er spillet ikke helt det. 

Det starter godt ud, med en ret hæsblæsende første bane, hvor der er eksplosioner og skyderier fra mange forskellige vinkler. Der er tutorialen også ret hjælpsom, og giver en et indblik i, hvordan man egentlig spiller spillet. Men da jeg var færdig med den første bane, indså jeg at, det nok ville være sådan her, resten af spillet. Bare uden de hæsblæsende action sekvenser. De historie missioner jeg fik spillet igennem efterfølgende, endte med at være kedelige, ensformlige, og trættende.
Historien var heller ikke noget at råbe hurra for, og den gav heller ikke en motivation til at spille videre.

Gameplayet fungerede nogen steder for mig, men hvor det til sidst blev ensformligt. Selvom at spillet giver dig frihed for enten at være strategisk, eller bare at storme ud i det, så er din eneste mulighed næsten hver gang (medmindre at du er rigtig god), at vælge den strategiske vej. Hvis du bare stormer ud i det, så bliver du hurtigt opdaget og dræbt. Jeg ved godt at det ikke er Call of Duty, men jeg synes godt at spillet kunne have flere steder, hvor det blev mere varieret. Men at forblive skjult for fjenden, kan godt være svært, især hvis du skal skjule en anden mands lig imens, for ikke at blottet din position. En dog ret fed ting, som jeg på ingen måde kan klage over, var hvis man skød efter f.eks. hovedet på en fjende, at man så ens kugle blive skudt afsted, at kameraet følger kuglen, og derefter ser man kuglen flyve gennem fjendens kranie. Det var en ret effektiv effekt, der gav en lyst til at ramme de punkter på kroppen hver gang, bare for at se den lille sekvens. Banerne er ret store, som for nogen er en god ting. Men for mig, så gjorde det missionerne for lange. Jeg vil helst have et kort men godt spil, istedet for et langtrukken spil.

Lyden er egentlig ret god. De variationer, der er fra når du kravler i sandet, til når du lister hen af græsset, til du løber hen af fliser, giver dig en god idé om, hvor meget larm du egentlig laver, i forhold til at fjenden ikke må høre dig. Og lyden af stilheden, før du fyrer din sniperrifle af, og der kommer den rumklang af skudet. Smukt.

Men udover det, vil jeg sige at Sniper Elite 3, ikke formåede at underholde mig nok, til at ville gennemføre spillet. Måske er det fordi, at det ikke er min yndlingsgenre, men med en bedre historie, og med mere variation, ville det sikkert have fået bedre ros af mig. Men det er bestemt ikke et dårligt spil, men det ligger i midten. Men hvis man er til strategi skydespil, så tror jeg at det her godt kan underholde en i et par timer. Men hvis man er til fast paced skydespil, så brug hellere pengene og tiden på noget andet.

Karakter: 5/10

Anmeldt af: Søren 'Crulie' Voigt
Spillet på: PC
Udvikler: Rebellion
Udgiver: Rebellion

Venligst udlånt af: Wendros

 

Diablo 3 – ren ondskab dør aldrig

diablo 3 pc

Diablo og de andre “The Prime Evils” er tilbage efter 11 lange års ventetid og hjemsøger din pc – vi kan næsten ikke vente. Næsten.

De skal bringe død og ødelæggelse over verden. Din opgave er at stoppe dem i form af en af de fem karakterer, der er tilgængelige i Diablo 3. De to velkendte karakterer Barbarian og Wizard, som vi kender fra de tidligere Diablo-spil, og de tre nye ansigter: Witch Doctore, Demon Hunter og Monk.

Spillet er udgivet, men dog stadig i en form for beta-tilstand. Der er fejl rundt om alle
hjørner. Loot systemet fungerer langt fra, som fansene ønsker det. Arenafunktionen
er ikke oppe at køre endnu og en del andre ting. Jeg håber og tror, at Blizzard fikser
disse problemer snarest mulig.

I modsætning til de tidligere Diablo spil er der nu ingen pointe i at slå bosserne
ihjel igen og igen. Da man får størstedelen af det gode udstyr hos de små grupper af
elitemonstre, man finder langs stigerne, i grotter, underjordiske fangehuller osv.

Man kan ikke længere spille single-player, hvilket godt kan være en smule
irriterende, da det var noget man kunne i de tidligere spil. Man er nu afhængig af
internettet for at slagte dæmoner og smadre skeletter. Det kan derfor resultere i at,
spillet kan hakke, selv når man spiller for sig selv.

Diabolsk grafik – fire sværhedsgrader

Historien i Diablo 3 er lidt for forudsigelig og ikke noget at råbe hurra for, men
det gør ikke det helt store, da der jo er mulighed for at spille den igennem på fire
sværhedsgrader!

Spillet er virkelig noget for sig selv grafikmæssigt. Grafikken hiver dig med ind i en
anden verden fuld af engle og dæmoner.

Jeg er meget tilfreds med spillets helhed, selvom der er nogle fejl her og der. Jeg kan desværre kun give spillet syv ud af ti stjerner på grund af den manglende arena mode og de små fejl her og der. Havde jeg skullet anmelde spillet om et par måneder, havde det nok fået ti ud af ti stjerner!

Platform: PC
Distributør: Blizzard
Vores karakter: 7/10

Tropico 5

Hvem har ikke haft lyst, til at være præsident over sin egen ø? Det har man ihvertfald nu chancen for (igen), med Tropico 5.



Jeg har aldrig været den store fan af simulationsspil, så jeg havde heller ikke rigtig spillet eller hørt om Tropico serien før. Men jeg tog et spontant spring, og endte på en tropisk ø, hvor det var mig der bestemte. Og jeg blev ret hurtig fanget af det.


Spillet er forholdsvis nemt at komme i gang med. Det er ikke alt for kompliceret, og det blev ret hurtig vanedannende. Målet med spillet, er egentlig at man skal styre en ø, have indbyggernes stemmer (enten med god velfær, eller ren og skær propaganda), og vinde andre nationers tillid og respekt. Og det kan til tider godt være svært, at få det hele til at løbe rundt. Men det er også det, der gør spillet så udfordrende. Der er selvfølgelig også en slags storymode, hvor hver mission har forskellige opgaver. Såsom at man skal vinde 3 væddemål med USA's præsident, bygge militær for at stoppe et angreb, og at få gang i industrien. Det hjælper meget til, at spillet ikke køre død, og bliver kedeligt.

Musikken er ret god. For uden at den er alt for larmende, skaber den en stemning, som er passende til det tropiske miljø. Det stemmeskuespil der er, når personen siger de første par linjer i en dialog boks, er egentlig ret underholdende. Det er ikke dårligt, tværtimod, men det er med til at gøre spillets dialoger meget mindre kedelige, og giver dem noget liv. Desuden, har dialogen også en del humor.

Så alt i alt, blev jeg ret positivt overrasket over denne titel. Det er charmerende, underholdende og vandedannende. Men hvor stor en forberedning det er i forhold til Tropico 4, kan jeg ikke svare på. Heller ikke om det er pengene værd, hvis man allerede har de foregående spil. Men hvis man er ny til serien, siger jeg god for, at man sagtens kan starte med den her.

Karakter: 7/10

Anmeldt af: Søren 'Crulie' Voigt
Anmeldt på: PC
Venligst udlånt af: Wendros

Bulletstorm – Suveræn shoot ‘em up
19/05/2012

bulletstorm-b

Lad det være sagt med det samme: Bulletstorm er ikke for sarte sjæle, men udgør et blodigt must for skydegale gamere. Vi har testet det til pc og er imponerede.

Du spiller en dusørjæger, der skal infiltrere en fremtidsplanet fyldt med zombier og kødædende planter – og der skal sigtes grundigt efter hoveder og nosser, da bonuspointene kan opgradere dine våben.

Ja, det er sådan set plottet og meningen med Bulletstorm, og så behøver man jo nærmest ikke vide mere, vel?

Spillet er udviklet af teamet bag Unreal-spillene og ville have udløst topkarakter, hvis det ikke var for de tunge filmsekvenser og en aldeles ringe installationsproces. Selve gameplayet er nemlig enormt underholdende og så politisk ukorrekt, at man må slå sig på lårene af grin.

Platform: Pc
Distributør: Electronic Arts
Vores karakter: 9/10

Super Hexagon

Geometri med meget energi

Et simpelt spil, om at få trekanten ud af de geometriske labyrinter, uden at ramme væggen. Lyder det nemt? Det er det ikke!

Da jeg for første gang så dette spil, følte jeg en trang til at købe det. Og hvilken glæde jeg har fået af små 15 kr. 
Spilelt går ud på, at du styrer en trekant mod højre og venstre, for at undgå de geometriske figurer der omringer dig. Der er for det meste kun en vej igennem, og derfor skal man være hurtig på tasterne, for ellers bliver man mast. Hvis man rammer ind i en af figurerene, så er spillet ovre. Samtidig med det, drejer billedet rundt, og endda også skifter retning. Så det er simpelthen præcision og koncentration der er gældene for dette spil!

Jeg ville ikke have troet, at så simpelt et spil, kunne være så vanedannende. Jeg har spillet det her spil i godt 2 timer. Det lyder ikke som meget, men det er det, hvis man tager forbehold til, at man højst sandsynligt dør på 15 sekunder i starten. Senere har jeg dog klaret mig op på et minut, og det er jeg personligt ret stolt af

Musikken svinger godt sammen til spillet, fordi det øger strestniveauet en smule, mens at rytmen passer nogenlunde til bevægelserne.

Min konklusion er, hvis du har brug for at komme væk fra diverse skyde og eventyr spil, så tag en "afslappende" tur med Super Hexagon. Pas dog på... det kan være vanedannende!

Spillet kan fås til pc, og diverse telefoner og tablets. Dog anbefaler jeg pc udgaven

Karakter: 9/10

Udvikler: Terry Cavanagh
Udgiver: Terry Cavanagh
Anmeldt af: Søren "Crulie" Voigt

Winter Sports 2011 – Amigaens comeback?

winter-sports-2011

Da vinteren gik på hæld, udkom et tysk vintersportsspil til pc, der skulle få os alle til at glemme den gamle Amiga-klassiker Winter Games.

Med i alt ni discipliner og en forfriskende livlig grafik, som du påvirker med dit joystick, lever Winter Sports 2011 faktisk op til at være så hurtigt og spas, som producenten lover.

Bobslæde, skihop og anden sneidræt er måske ikke direkte vanedannende, men ok til en hyggelig spilaften med vennerne. Amiga-klassikeren har ikke fået et comeback, men vi er kommet tæt på at græde lidt snot, og det er næsten ren nostalgi.

Ligesom gaming-musene fra Roccat er spillet tysk, og det borger for en vis kvalitet. Hvad synes du?

Platform: Pc
Distributør: Nordic Game Supply
Vores karakter: 7/10

Dragefest og eventyr med Skyrim

the-elder-scrolls-v-skyrim-dragonborn-pc

Ifølge vores drageglade anmelder er pc-spillet The Elder Scrolls V: Skyrim helt og aldeles “awesome”.

Savner du eventyr? Har du lyst til at udforske skove med mystiske dyr og meget mere? Jamen, så er Skyrim det helt perfekte spil til dig. Det næste kapitel i den længe ventede Elder Scrolls-saga er ankommet fra skaberne af spillene fra 2006 og 2008, nemlig Bethesda Game Studios.

Skyrim-spillet handler om, at dragerne er kommet tilbage efter mange år. Og at kun såkaldte Dragonborns kan stoppe dem. Som der skrives: EPIC FANTASY REBORN. Og det er ganske korrekt set.

Det er nemlig noget af en episk fantasyverden, der åbner sig med den tilgang og grafik, spiludgiverne har lagt ud med. En helt ny verden åbner sig så at sige, hvis du ikke kender til spilserien fra før, og nummer fem i rækken skuffer ikke.

Så hvis du elsker at løbe rundt og dræbe drager – vi kan kalde det at være lidt gammeldags – så køb dette spil. Men vær opmærksom på, at der er tale om et rollespil (RPG) i fantasy-genren. Bare så svage sjæle uden alt for meget fantasi er advaret!

Karakter: 9/10
Udvikler: Bethesda
Platform: Pc

Anmeldt af Lasse G. T. Larsen

Railroads – slidstærk klassiker

spilanmeldeser

Railroads! er et glimrende hyggespil for kommende businessmænd, men nok lidt ensformigt for mange.

Mange af os husker med tårer i øjnene det gamle togstrategispil Railroad Tycoon, der i flere udgaver huserede op gennem 90’erne.

I 2006 gjorde spillet comeback med den oprindelige programmør ved roret – legenden Sid Meier.

Grafikken er noget mere lækker, og man kan som noget nyt starte bl.a. fabrikker og aviser i byerne på kortet. Men ellers handler det om at lege DSB og køre modstanderne ud på et sidespor, indtil de opkøbes. Ligetil, men også lidt ensformigt.

Platform: Pc
Distributør: Hmm, Steam?
Vores karakter: 7/10

Natural Selection 2 er skydespillet med det perfekte miks

natural-selection-2-pc

Er du træt af de sædvanlige shoot ‘em up-spil, der bare går ud på at slå hjernen fra og skyde på alt, hvad der rør på sig? Så er det taktiske skydespil Natural Selection 2 muligvis noget. Unknown Worlds Entertainment udgav for kort tid siden det fine spil, og jeg har siddet klistret fast til skærmen lige siden.

Natural Selection 2 er en blanding af FPS og strategi-spil, hvor man som soldat skal forsøge at ødelægge aliens, og modsat skal man som alien forøge at ødelægge soldaternes kontrolstation. Spillet er simpelt og lige til at gå til. Det tog mig kun 3-4 runder, før jeg havde fanget, at det kræver godt teamwork for at have en chance for at sejre. Man spiller, som om man var en enkelt unit i et RTS-spil med et FPS-perspektiv (first person shoot em up).

Man bliver guidet af en kommandør, som bliver spillet af en anden spiller. Kommandøren har et RTS-perspektiv og kan derfra uddelegere order om at få bygget noget marine-tech, angrebet et alien-bo eller beskyttet et område på banen. Det er så op til dig som enkeltenhed at vælge, om du vil følge ordre, gøre hvad du synes ville gavne holdet bedst, eller bare løbe blindt ind i de mørke, dystre korridorer og håbe på, at du ikke bliver slugt levende af en modspillende alien.

Grafikmæssigt er Natural Selection 2 en klar forbedring til forgængeren, som egentlig bare var et mod til Valve-spillet Half-Life. Spillet har indbygget voice-chat, som uden tvivl er kernen bag godt teamwork.

Jeg har personlig prøvet at spille det uden at benytte mig af voice-chatten, men man kan ikke skrive ’’2 big guys comming in from the left, and 1 stalker comming from northeast vent’’ samtidig med at du løber for dit liv og skyder fra højre til venstre.

Til kun 173kr er Natural Selection et super fedt spil med timevis af rumvæsen-splatter. Spillet vil med garanti få dine hår i nakken til at rejse sig af skræk, og få dig til at grine til din mave kramper, specielt hvis det bliver spillet med et par venner.

Anmeldt af Adam Swary Tellman

Platform: Pc
Udvikler: Unknown World Entertainment
Karakter: 8/10

007 Bloodstone – solid agent-thriller

james-bond-007-blood-stone-b

Navnet er Bond som så ofte før, og spillet holder i den grad vand, skriver vores anmelder om 007 Bloodstone.

Velfungerende action kan vi mænd ikke få nok af!

Det seneste James Bond-spil er i modsætning til mange andre i den hemmelige agents navn udformet efter en historie, der ikke har været bragt før.

Der er tale om et ganske brutalt spil, hvor man på syv forskellige og meget varierede baner skal slå, køre, skyde og sejle sig frem til målet: At finde et biokemisk våben, der er faldet i fjendehænder.

En ikke let opgave, der kræver mange timer foran skærmen. Sværhedsgraden er måske en smule for høj visse steder, men gameplayet opvejer det på mange måder.

Platform: Pc
Distributør: Activision
Vores karakter: 8/10

Borderlands 2 – årets store skydespil
11/10/2012

Borderlands-2-pc-skydespil

Find dine chips frem, hop i gamer-bukserne og dyrk shoot and loot, til du bliver skør, i et af årets fedeste shoot ‘em ups. Spillet vi snakker om er selvfølgelig Borderlands 2, der netop er udkommet til pc.

Hvad får man, hvis man mikser store våben, sort humor, nogle flere
våben og en masse skydegale freaks? Svaret er ’’Borderlands 2’’ fra Gearbox.

Borderlands-historien udspiller sig på planeten Pandora, hvor du som en af de fem vault hunters skal forsøge at dræbe den tyranniske diktator Handsome Jack og skabe fred (alt er relativt) samt finde en mystisk nøgle.

Spillet byder på timevis af gameplay, for selv efter du har gennemført spillet, kan du bruge utallige timer på at udforske Pandoras mange flotte landskaber. Du kan også sætte dig for at opnå nogle af de mange milepæle, der er, som vil øge din ’’bad-ass’’ rank.

Borderlands 2 er en klar forbedring af forgængeren Borderlands 1. Gearbox har lyttet til deres fans og forbedret alle aspekter af spillet. Interfacet er blevet mere brugervenligt, Pandora er blevet smukkere at se på, og gameplayet
er blevet gjort til kernen af spillet, hvor det i det tidligere spil primært har været spillets historie, fansene var fascinerede af.

Borderlands 2 er shoot ’em up-versionen af Diablo, da man bruger det meste af sin tid på at skyde ting, til de dør, hvorefter man opsamler våben, pengesedler og andet guf der skulle falde ud af hovederne på de mange bad-asses og væsner, man møder på sin vej.

Alt i alt er Borderlands 2 et meget vellykket spil. Hvis du var bare en smule
glad for Borderlands 1, kan vi garantere, at du vil elske toeren.

Anmeldt af Adam Swary Tellman

Platform: PC
Udvikler: Gearbox
Distributør: Panvision
Karakter: 9/10

PES 2011 ånder FIFA i nakken

15/05/2012

Pro Evolution Soccer 2011 (PES) skal roses for sine mange detaljer, der gør livet værd at leve. Men kontrollen halter lidt ifølge vores pc-tester.

PES 2011 er et særdeles detaljeret fodboldspil, der giver konkurrenten FIFA kamp til stregen. Ud over de mange former for turneringer, der kan prøves, kan man starte sin helt egen karriere som talent med valgfrit modetøj, spilleragent og 86 forskellige måder at fejre scoringer på.

Grafikken er omfattende, realistisk og fed, men kontrollen desværre ikke helt så let som i FIFAs spil. Så konkurrencen er stadig lidt foran på point, skønt afstanden er blevet mindre.

Platform: Pc
Distributør: Nordic Game Supply
Vores karakter: 8/10

Scania Truck Driving – en gave til entusiaster

scania-truck-driving-simulator-pc-b

Scania Truck Driving Simulator til pc er en fin måde at afprøve jobbet som lastbilchauffør på. Spillet tilbyder en anderledes udfordring, selvom man i sidste ende godt kunne have ønsket lidt mere indhold til ægte convoy-drenge.

Scania Truck Driving Simulator, der kan spilles på dansk, går i al sin enkelthed ud på at køre så præcist og hurtigt som muligt med en lastvogn med anhænger på.

Det foregår i fem forskellige spiltyper, der appellerer til kræsne truck-drenge:
- Kørekort, hvor man i korte øvelser eksempelvis skal parallel-parkere med anhænger på.
- Chauffør-konkurrence er en genskabelse af den svenske lastbilfabrikant Scanias Young European Truck Driver-konkurrence (kunne også kaldes “ungdoms-OL for convoy boys”).
- Farlig Kørsel udfordrer dig ud i kunsten at kunne fuldføre 21 svære ruter på kortest tid.
- Tidsreaktions-test er en simpel øvelse i reaktion og bremselængde.
- Og til sidst Fri Kørsel. I Fri Kørsel har man et større byområde at køre i, hvor det gælder om at hente og bringe anhængere med forskelligt gods på.

Man vælger selv sin rute, uden om vejarbejde og andre blokeringer, og får ved aflevering af en trailer point for at have undgået kollisioner, overholdt trafikregler og så videre. Her viser spillet sig fra sin bedste side, fordi man bliver tvunget til at vurdere situationer, mens man kører, og må bedst muligt prøve at tage højde for alle faktorer.

Det er dog også her, man begynder at savne mere indhold. Det ville f. eks. have været sjovt at kunne starte eget vognmandsfirma og arbejde sig op. Man kunne også have ønsket sig et fedt udvalg af testosteron-lastvogne frem for den ene Scania-model, der er tilgængelig, eller en mulighed for at tilpasse lastvognens udseende eller egenskaber.

Grafikken er flot, specielt lyseffekterne og regnvejret er godt lavet, og for én gangs skyld bliver man på grund af sidstnævnte nødt til at bruge vinduesviskere i et spil – en hyggelig detalje.

Lydsiden er lidt monoton, men til gengæld har man mulighed for at importere mp3-filer eller sågar programmere netradiostationer direkte ind i spillet og lytte til dem i trucken! At køre på motorvejen en regnvåd eftermiddag, mens man hører Giro 413,  tilfører unægtelig oplevelsen en hel del autenticitet.

Alt i alt en fin simulation med plads til forbedringer. Det skal blive spændende at se, om der kommer en toer og i så fald, om SCS kan udvide konceptet.

Anmeldt af Andreas Ørts Holm

Platform: PC
Udvikler: SCS Software
Distributør: Wendros
Karakter: 7/10

Test test test