PES 2011 ånder FIFA i nakken

15/05/2012

Pro Evolution Soccer 2011 (PES) skal roses for sine mange detaljer, der gør livet værd at leve. Men kontrollen halter lidt ifølge vores pc-tester.

PES 2011 er et særdeles detaljeret fodboldspil, der giver konkurrenten FIFA kamp til stregen. Ud over de mange former for turneringer, der kan prøves, kan man starte sin helt egen karriere som talent med valgfrit modetøj, spilleragent og 86 forskellige måder at fejre scoringer på.

Grafikken er omfattende, realistisk og fed, men kontrollen desværre ikke helt så let som i FIFAs spil. Så konkurrencen er stadig lidt foran på point, skønt afstanden er blevet mindre.

Platform: Pc
Distributør: Nordic Game Supply
Vores karakter: 8/10