Angry Birds Trilogy

angry-birds-trilogy-ps3

Hvordan vil det verdensomspændende spilfænomen klare sig hjemme i stuen, i stedet for ved hånden? Søren har kastet rundt med hundredvis af hævnlystige fugle og er nu klar med en PS3-konklusion på Angry Birds Trilogy.

Alle, der ikke har levet under en sten, kender Angry Birds, også dem der ikke spiller spil til hverdag. Spillet har haft stor succes, men om det var en god ide at konvertere det til konsol, er op til den enkelte at vurdere. Prisen skal i hvert fald være retfærdig i fht. det produkt, man får, og det er den ikke her.

Jeg synes generelt, at Angry Birds er et sjovt spil, man kan spille for at få tiden til at gå. Men det er ikke mere end det, i hvert fald ikke for mig. Jeg kunne ikke drømme mig om at sidde og spille det timevis i træk. Det er frustrerende, når man ikke kan komme videre, men det føles godt og befriende, når man endelig får ram på den sidste gris.

Trilogien består af det originale Angry Birds, Angry Birds Seasons og Angry Birds Rio. I Angry Birds og Angry Birds Seasons skal man skyde efter
grise, hvorimod man skal slippe fugle i bure løs i Rio. Og det, synes jeg, er et fedt twist. Der mangler dog en multiplayer-funktion. Jeg synes, at en slags ”angrib fjendens base”-mode ville være passende. Det kunne gøre det til et sjovt multiplayerspil. Eller der kunne laves en level editor, hvor man selv kunne lave baner.

Angry Birds (Trilogy) er et simpelt og sjovt spil, men i små bidder. Derfor synes jeg ikke personligt, at det er egnet til de nyeste konsoller, når alle jo næsten alligevel har telefonen ved hånden. Desuden er Angry Birds-trilogiens pris for høj i fht. at købe den til konsollerne i stedet for til mobilen. Men når det er sagt, så er der timevis af underholdning i det her spil, hvis man altså har tålmodigheden.

Platform: Ps3
Udvikler: Rovio / Housemargue
Udgiver: Activision
Karakter: 6/10

Anmeldt af Søren ”Crulie” Voigt