Mere galskab med The Saints Row IV

Nu er galskaben tilbage. Endnu farligere, længere ude, og meget dummere. Men er det nu også bedre? Søren har sprunget rundt i ”simulationen”, hvor alt det skøreste af det skøreste sker, og har nu sin bedømmelse klar.

Der er ingen tvivl om at Saints Row serien, har været vidt omkring. Og vi er nu nået til det fjedre (og måske sidste kapitel?) i den populærere og skøre serie. Alt er som det plejer (udover at du er blevet præsidenten, men det er jo en selvfølge), indtil den da, at jorden bliver invaderet af rumvæsner. Du bliver suget ind i en simulator, og er nu fanget derinde, mens at jordens skæbne er i rumvæsnernes slimede hænder. Du får hjælp udefra af Kinzie, som vil guide dig igennem til, hvordan du skal kunne komme ud derfra.  Historien i spillet, har ikke de store overraskelser, men den tager et par sjove drej. Det er ret morsomt at se på, hvordan de forskellige personer, integrere med hinanden. 

Gameplayet ligner ret meget Saints Row The Third, med et par nye aktiviteter, og det faktum at du har fået superkræfter! Det lyder alt sammen super fedt. Men desværre, lyder det nok federe end det er. Selvom at det var fedt at løbe igennem byen og biler, så blev det også for hurtigt hektisk. Og når man først var kommet højt nok op i level, og havde opgraderet sine egenskaber tilpasseligt, blev det ret ubalanceret mellem dig og fjenderne. Dog kan jeg godt lide variationen på de enkelte missioner, hvor der f.eks. bliver parodieret på andre spil.

Soundtracket må jeg rose. Den når et par forskellige genre. Og selvom at man godt kan føle at det bliver lidt malplaceret til tider, så synes jeg nu at det passede meget fint. Jeg kunne især godt lide at lytte til dubstep, mens jeg dræbte aliens.

Styringen ligner ret meget forgængerens, bortset fra superkræfterne selvfølgelig. Men det er ret hurtigt at lære. Dog kan styringen til superkræfterne godt virke en smule klunset.

Alt i alt, er det en fin lille fortsættelse, men så ikke mere end det. Jeg havde større forventninger, og selvom at spillet var tilpas sjovt, så havde jeg en tom fornemmelse bagefter. Den har ikke det forfriskende pust som Saints Row The Third gav til serien. Men hvis man er til mere galskab i selskab med The Saints, uden den store historie, og med masser af overdrevede (og egentlig ret awesome) superkræfter, vil man sikkert nyde det. Men jeg følte mig skuffet over det.

Karakter: 6/10
Udvikler: Volition Inc.
Udgiver: Deep Silver
Platform: Ps3
Venligst udlånt af: Wendros
Anmeldt af Søren “Crulie” Voigt