The Tomb Raider Trilogy - Genial gravrøver eller PS3-flop?

tombraider-underworld-ps3 a

Jeg har aldrig været den store Tomb Raider fan, men derimod virkelig glad for Uncharted serien. Så da jeg satte Tomb Raider i min PS3, var jeg lidt i tvivl om den oplevelse, jeg ville få. Men jeg blev ikke skuffet.

Historien i Tomb Raider er både lige ud og lidt kompliceret. Med så mange informationer man får, så er det lidt svært at følge med. Men man kan også forenkle det. Båd krakket, ø med fjender, må slippe væk. Men man slipper ikke for plot twists, og de er, som altid, meget velkomne. Men må indrømme, at jeg nok skal spille det igennem en gang til for at forstå, hvad de egentlige snakkede om det meste af tiden.

Gameplayet i Tomb Raider, kan nok bedst sammenlignes med Uncharted. Selvom man helst ikke skal sammenligne så meget med andre spil, så ligner det på mange måder Uncharted. Hvis du kunne lide gameplayet i Uncharted, vil du med stor sikkerhed også kunne lide Tomb Raider.

Man klatrer, observerer fjender (eller bare render ud i det, og skyder), der er store action sekvenser (f.eks. med ting der flyver lige i hovedet på dig) og de øjeblikke, hvor man bare stirrer ud på det smukke landskab.

Der er intet at klage over i gameplayet. Dog synes jeg, at styringen var lidt forvirrende. Men det ødelagde ikke oplevelsen. Der er desuden også vilde dyr, som man kan jage, et ”frit” (der er stadig begrænsninger) miljø at udforske, og et upgrade system. Det tager omkring 9-12 timer at gennemføre størstedelen af spillet. Men det kommer både an på sværhedsgraden, og om man udforsker eller bare går lige til historien.

Baggrundsmusikken i Tomb Raider sætter virkelig den dystre stemning, der til tider er. Det er flot komponeret. Dog må jeg indrømme, at jeg ikke lagde så meget mærke til de andre lyde, da de ikke rigtig skilte sig ud. Det er ikke en god eller dårlig ting.

De eneste ting jeg rigtig kan udpege som er dårlige, er de tekniske fejl. De er små, men de er der stadig, og det ødelægger oplevelsen en smule. Jeg oplevede, at en fjende var usynlig, men han bar stadig våbenet, og skød på mig. Jeg faldt også gennem jorden og døde, og der var en bue der fløj i luften. Og det var med den nyeste patch til spillet. Jeg kritiserer ikke, bare for at kritisere. Men det tager én lidt ud af oplevelsen, at opleve de ting. Men det er for små ting til at snyde sig selv for spillet.

Tomb Raider er et virkelig gennemført spil på mange planer. Hvis du er en gamer eller bare fan af Uncharted (og måske blev skuffet over 3′eren, som jeg gjorde), så gå ud og investér i Tomb Raider. Der er stor chance for, at du vil blive overrasket.

Karakter: 9/10
Spillet på: PS3
Udviklet af: Crystal Dynamics
Udgivet af: Square Enix

Anmeldt af Søren ”Crulie” Voigt